Filosofi i fænglet
Både indsatte og ansatte har gavn af at fordybe sig i filosofiske diskussioner, læse filosofiske tekster og indgå i filosofiske refleksionsteams i udviklingen af målsætninger eller strategier. Læs her mere om mit arbejde med filosofi, forbrydelse og straf fra bl.a. sikret institution.
Siden jeg startede med at læse filosofi, har jeg beskæftiget mig med mange forskellige filosofiske aspekter og teorier inden for forbrydelser, straf og ret, og har derefter fået en masse praktiske perspektiver på dette igennem mit arbejdsliv de sidste ti år med henholdsvis udsatte og kriminalitetstruede borgere, krisecenter, varetægtssurrogat og sikret institution, som har mennesker indespærret på fuld tid af sikkerhedsmæssige årsager. Hvad enten den foranstaltede er anbragt fordi denne er vurderet at være truet på sit liv, til farer for sig selv eller til farer for andre.
På institutionen har jeg haft:
den faglige koordinering omkring målgruppen med fokus på brobygning
udvikling af personlige og pædagogiske adfærdsstrategier i tæt samarbejde med målgruppe, familier og personale
udvikling af og undervisning af filosofiforløb, supervision og vredes -og konflikthåndteringsprogram til målgruppen og personale
undersøgelse og vurdering af målgruppens adfærdsmæssige ændringer og opfyldelse af farlighedskriterier.
Alt sammen skabt ud fra et filosofiske funderet udgangspunkt. Dette i forsøget på at skabe filosofiske studier og selvrefleksion til indsatte og ansatte i fængsler og andre fuldtids disciplinerende institutioner i samfundet. Her har indsatte og ansatte fået støtte i at fordybe sig i filosofiske diskussioner, læse filosfiske tekster og indgå i filosofiske refleksionsteams i udviklingen af målsætninger eller strategier. Dette med målet om at frembringe deltagernes viden og selvrefleksion i forhold til egen praksis. Filosofi er i øvrigt implementeret i flere forskellige lande indenfor straffesystemet, som en del af indsatsen for at reducere recidiv og fremme en mere responsiv om end human tilgang indenfor strafferet. Herunder kan nævnes:
1. Norge: Norge er kendt for at være meget progressive i deres tilgang til strafferetssystemet og deres indsatser omkring rehabilitering af fanger. Flere fængsler i Norge har tilbud om filosofikurser til fanger som en fast del af deres rehabiliteringsprogrammer.
2. USA: Filosofi i fængsler er blevet praktiseret i forskellige stater i Amerika, herunder New York, California og Massachusetts. Organisationer som Prison University Project og Bard Prison Initiative tilbyder filosofikurser til fanger i fængsler.
3. Storbritannien: Prison Philosophy Programs har gennemført flere filosofikurser i fængsler både i England og Skotland.
4. Canada: Filosofi i fængsler er også blevet udført i Canada gennem programmet Philosopher’s Classroom, der bringer filosofiske studier til fanger.
Disse indsatsers succes i forhold til faktiske ændringer af udfald i recidiv synes dog at afhænge af flere faktorer, herunder de specifikke programmer og indsatsers design, kvaliteten af undervisningen, de indsattes motivation og hvilke ressourcer, der er til rådighed for at kunne støtte og om indsatserne, herunder både hvad angår ledelse og personale.
De overordnede temaer, jeg har arbejdet med igennem mit arbejde er dertil fokuseret på de ansatte og deres faglige greb om udvikling og konflikter, ud fra følgende temaer:
1. Refleksion og selvforståelse: Filosofiske studier og diskussioner har vist sig at give først de indsatte og senere de ansatte en mulighed for at reflektere over eget liv, valg og handlinger samt at forstå og frembringe de underliggende etikker, de handler ud fra.
2. Udvikling af kritisk tænkning: Filosofien har vist sig at fremme den kritiske tænkning og deltagernes analytiske færdigheder, hvilket viser sig konkret gavnligt for de indsatte under deres anbringelsestid, men også i mødet med systemer, sig selv og konflikter efter indespærringen.
3. Empati og kommunikation: Filosofiske diskussioner indenfor etik kan hjælpe med at opbygge større empati og forståelse på tværs af relationer mellem de indsatte, men også mellem de indsatte og ansatte.
4. Brobygning og udvikling af akademiske færdigheder: Filosofi har vist sig at kunne kvalificere den interne uddannelse af både indsatte og ansatte, og dermed afhjælpe beslutningsprocesser og udvikling af faglige strategier og personlige målsætninger.
Om end det er vigtigt at erkende, at filosofi i fængsler, hverken teoretisk eller praktisk, er et universalmiddel til rehabilitering og positiv udvikling for alle, da dette oftest kræver mere omfattende, holistiske og differentierbare programmer, der netop adressere de specifikke og individuelle behov og udfordringer, der søges at arbejdes med, hvad enten det handler om ansatte eller indsatte.
Dette fordi jeg grundlæggende set har opdaget adskillige ligheder mellem de konflikter, bekymringer og daglige udfordringer som de indsatte står med og så de konflikter, bekymringer og daglige udfordringer som de ansatte står med. Derfor udviddede min nysgerrighed sig til at handle gradvist mere om at skabe positive og produktive fællesskaber i al almindelighed, da det var tydeligt, at det var her jeg oplevede åbenheden og trygheden til at påbegynde arbejdet med selverkendelse og etik.
For at få det største udbytte og resultat af disse teamsprogrammer viser erfaring mig dog af implementeringsdelen at det samtidig kræver skarpt fokus på flere instanser omkring fællesskabet, dette eksempelvis i form af myndighedspersoner, andet personale, familieforhold, ledelse, tværfaglige koordinatorer og udviklingsansvarlige roller.
Mere viden
